Radiovinter

Det har været hårdt, meget hårdt. Sommeren har været over os, og den har været rigtig varm. Men hvad nytter det? Radioen har været kold, meget kold.

En lang radiovinter med genudsendelser og potpourrier er nu omsider forbi. Der har ikke været meget at skrive hjem om – og dog…

Nogle få lyspunkter har der været.

“Republikanerne” på Radio24syv
Radio24syv har været skarpest med debatprogrammet Republikanerne. Jens Høvsgaard har skrevet en kongehuskritisk bog: Det koster et kongerige. Bertelsen og Brøgger lader ikke gerne sådan en chance for kontrovers gå deres næse forbi.

Over 4 uger i sommerens højsæson (i.e. radioens lavsæson) fik Jens Høvsgaard derfor Cordua & Stenos “slot” torsdag formiddag til låns. Og så gik journalisten og kriminalforfatteren Høvsgaard ellers i gang med at støbe kuglerne til en republikansk revolte.

Den udeblev dog på uforklarlig vis. Årsagen er muligvis, at “folket” ikke har lært at podcaste, så de kunne lytte til Republikanernes afklædning af Kongehuset i deres liggestole på Maldiverne eller i træhytten i de svenske skove. Der kan næppe være andre grunde til, at sprogspasseren Frederik og hans ørkeløse Jernmand på en blodfattig søndag som i går stadig kan vurderes værdig til at være hovedhistorien i stort set alle medier i kongeriget Danmark.

En kvart milliard i overførselsindkomst
Det er modigt og vigtigt at give de republikanske stemmer ørenlyd i et land, hvor stort set alle partier bakker op om Kongehuset, og det meste af befolkningen gladelig lader en på alle måder gennemsnitlig familie leve i sus og dus på en absurd ødsel overførselsindkomst (250.000.000 kroner årligt).

Høvsgaard lod også hofsnogene komme til orde og åd dem levende, men han gik lige så blodtørstig i kødet på repræsentanter fra den kongehuskritiske minoritet, som han tydeligvis selv tilhører. Ja, programmet var på alle måder journalistisk respektabelt.

Klarest i erindringen står dog alligevel de mange beretninger om erhvervslivets og Kongehusets  grænskekriminelle symbiose. Interessant var det for eksempel at høre om erhvervslivets ublu bestikkelse af Kongehuset. Som Haribo, der for nyligt brugte et par millioner på to speedbåde til Frederik. Den lille dydige Frederik optrådte kort tid efter den diskrete donation offentligt med kalkunslagteriets og discountpilsenerfirmaets logo på sin t-shirt. Ja, den ville ikke været gået i Sverige. Men i en bananroyal republik som den danske er det buisness as usual.

Gamle dyder i “Sommergæsten” på P1
På DR P1 var det de gamle dyder, der herskede. Dorte Krogsgaard stod for 25 portrætinterviews i den traditionelle sommer pop-up på P1: Sommergæsten. Det var skarpt vinklede interviews med et stafetspørgsmål fra forrige uges interviewoffer til den kommende uges som det eneste link.

Bjarne Corydon spillede U2, afslørede sig som bilentusiast og gav udtryk for, at han snarere opfattede Socialdemokraterne som “arbejdpartiet” end et “arbejderparti”.  Den vigtigste opgave for Socialdemokraterne er nemlig ifølge Corydon at skaffe arbejde – ikke at repræsentere en ikke længere eksisterende arbejderklasse.

Tor Nørretranders spillede Scorpions, Bach og Beatles. Han fortalte blandt andet om sin gennembrudsbog “Mærk Verden”. Gyldendals forlagsredaktør ville ikke trykke mere end 4.000 eksemplarer, selvom Nørretranders var overbevist om, at den ville sælge 50.000. Ved udgivelsen solge bogen derefter lynhurtigt 36.000 eksemplarer, der ikke eksisterede på grund af papirmangel. 130.000 eksemplarer endte med at blive langet over disken.

Jan Ewens “Silkevejen”
Og så var der den emeriterede DR-nyhedsjournalist Jan Ewens og hans reportage fra en to måneders  rejse ad Silkevejen – fra Kina til Sortehavet. Den rejse foretog han sidste år kun udrustet med sit skarpe journalistiske blik.

Igen klassisk DR-journalistik. Her i otte afsnit af et kvarters varighed sendt midt i radiovinteren. Informationerne og sansningerne blev fyret af i en ubrudt salve. Måske havde det egnet sig bedre til en bog. Men nej – podcasten er opfundet, så vi tager den bare en gang til for Marco Polo. Og “Silkevejen” er en genudsendelse værd, selvom serien faktisk var en af de få premierer i æteren denne sommer.

Jan Ewens var hele tiden personligt til stede i sin beretning. Alligevel fortalte han med alle sine kvaler med pakkede tog og manglende morgenvask først og fremmest om rejsen, menneskene og landene og kun sekundært om sig selv.

Efter denne klassiske reportagerække er vi vel udrustede til at overkomme Klaus Riskjærs løsladelse til Radio24syv’s sendeflade og andre af den kommende sæsons velsignelser og fortrædeligheder.