Seniordating

En lille lydfortælling fra 0’erne – ‘Seniordating’

Af Jannie Cathrine Klitgaard

Tilbage i 2007 var netdating nyt. Dengang var seniordating endda chokerende nyt. Da jeg har en forkærlighed for kontroversielle, skæve vinkler på tilværelsens hverdagseskapader, måtte jeg selvfølgelig lave en kortmontage om seniordating, da jeg fik muligheden for det i forbindelse med et undervisningsforløb på P1.

Ellen på Seniordating

Ellen fra Frederiksberg var 76 år, da jeg mødte hende til et interview. På det tidspunkt havde været enke i ca. et årti. Hun fortalte, at hun af og til havde savnet en mand og så var det, hun havde hørt om dating på nettet, og da der oven i købet dukkede et datingsite, der kaldte sig Seniordating, så slog hun til.

Da jeg var forbi med mit optageudstyr, var hun netop kommet ud af et længerevarende kæresteforhold. Samtidig havde hun indledt et forhold til en ny og denne gang gift elsker. De mødtes en gang om ugen, gerne om mandagen. Elskerens kone vidste vistnok ikke noget om hendes mands affære.

Moden kærlighed

Jeg er ret stolt af programmet, der er en lille reminder om, at livet ikke er slut, før det er slut. Ellen var en menneskevarm og lattermild kvinde med et stort smil i sin stemme. Samtidig var hun helt ublu omkring sine følelser ved seniordating, moden kærlighed og sit erotiske liv.

Jeg producerede det ikke for at udstille en stakkels ældre dames erotiske udskejelser som et underholdningsmoment, men blot for at vise, at kærlighed er en mulig følgesvend i tilværelsen – også selvom alderen har sat sig sine spor på kroppen, og livet nærmer sig sin afslutning. Det er aldrig for sent at opsøge og opleve kærligheden. Det lærte jeg af Ellen, der gladelig stillede op til interviews om sin søgen efter kærlighed og på nettet.

Programmet lå i adskillige år på dr.dk. Det forsvandt for nogle år siden under en eller anden oprydning i bagkataloget på dr.dk. Jeg har dog fået forespørgsler om et genlyt, så derfor ligger det nu på Soundcloud.

Hør programmet her.

Tilrettelæggelse og teknik: © Jannie Cathrine Klitgaard.

Foto: Shutterstock. Modelfoto.

Lydfortællinger med Danmarks Radio

Jeg begyndte at lave radio i min studietid. Via mit kandidatstudie på Københavns Universitet, kom jeg i et længere, luksuriøst forløb med flere garvede radiorotter fra P1´s redaktioner: Dokumentarzonen, Klubværelset og Ultralyd. Vi var kun 8 studerende i dette forløb, der hed ”Lydfortælling”.

Jeg husker, man skulle skrive en ansøgning, for at komme i betragtning til det eftertragtede fag. Man skulle sende en ansøgning og vedlægge et idéoplæg til en radiomontage, som man gerne ville lave. Jeg lavede et idéoplæg om at lave en montage om “stilhed”. En dejlig, paradoksal udfordring, syntes jeg selv. Det gjorde radiorotterne heldigvis også, så jeg fik en plads i den lille flok.

Mesterlære på P1

Vi kom i en form for ”mesterlære” hos ”radiomændene”. Det var tilrettelæggeren Stephen Schwartz fra Dokumentarzonen og Ultralyds redaktør, Peter Kristensen. Det var tænkt som et alternativ til et praktikforløb på en redaktion. I teknik blev vi undervist af Erling Kristensen fra Dokumentarzonen og af Tim Hinman, der dengang var producer på Ultralyd, men nu bedst kendes fra podcasten, Third Ear.

Dette forløb blev en særdeles inspirerende  og udviklende del af min studietid, og jeg endte også med at få stor ros for et godt produceret ”svendestykke”.

Asken på Århusbugten

Asken på Århusbugten – kirkegårdsbesøg

Af Jannie Catrine Klitgaard

Jeg er ved at lave en serie om kirkegaardsbesøg. Jeg er startet med en lidt skæv vinkel. I denne podcast fortæller en mand om sin afdøde far, der efter eget ønske fik strøet sin aske ud over Århusbugten. Derfor er de femten meter vand mellem Århus Havn og Skødshoved Strand det sidste hvilested for den afdøde far.

Kirkegårdsbesøg - ÅrhusbugtenDet giver anledning til forskellige overvejelser hos den voksne søn. Faren døde efter et langt sygdomsforløb, der gjorde en meget vred gammel mand ud af ham. En del af faren vrede blev vendt mod folkekirken, så derfor skulle han under alle omstændigheder ikke begraves på en kirkegård.

Det respekterede familien, men sønnen er ikke rigtig tilfreds med løsningen. Kirkegårde er nemlig for ham udelukkende et positivt sted, selvom sønnen i parentes bemærket er ligeså ateistisk som sin far.

Hør det små 7 minutter lange radiopgram her. Jeg har selv tilrettelagt og klippet programmet.

Tilrettelæggelse og teknik: Jannie Cathrine Klitgaard.

 

Montagen lever i Poetry Texas

Poetry__Texas“Third Ear” er montagens sidste bastion. Det er en lille netradio støttet af Statens Kunstfond og drevet af et par emeriterede producers fra DR’s nedlagte montagegruppe. I dag har off-off-kanalen via Statens Kunstfond midler til at sammenstykke én lydfetichistisk montage om måneden.

Produktionerne er altid båret oppe af en manisk besættelse af lyd. Nogle gange kammer det dog over, som i kanalens forrige, Jagten på U534, som var et pænt indpakket postulat. Deres seneste, Pejk Malinovskis “Poetry, Texas” er en smuk lille ørkenblomst om en undselig landsby i det galante syd, hvis eneste claim to fame er byens navn – Poetry. Det pudsige faktum benytter tredjegenerations-digteren Pejk Malinovski til diskret at udfolde en sanselig og tankevækkende poetik om poesien i hverdagen. Læs mere