Dansk rap i 32 afsnit – podcast på DR

4 afsnit inde i historien om dansk rap med Pelle Peter Jensen som tilrettelægger.

Meget grundig indblik i en nyere dansk kulturhistorie. De første afsnit handler faktisk ikke særlig meget om rap, men mere om, hvordan pionererne i Rockers By Choice og MC Einar lærer at lave vindmølle-movet i breakdance og opdager mixere til scratching.

Pelle Peter Jensen er en insider og en fan. Det præger programmet på godt og ondt. Mest på godt. Det er velproduceret med lange interviews med blandt andet Chief One og Nikolaj Peyk. Fascinerende at høre, hvor famlende det hele begyndte. Der var intet internet, så de studerede moves på Beta Max bånd i slowmotion og købte kiksede pigekasketter, fordi de var de eneste, der lignende de caps, som heltene fra New York gik med.

Har aldrig været stor fan af hverken rap eller dansk rap, men spændende at få fortalt hele historien fra A til Z.

Samtidig bliver jeg lidt chokeret over, at lille jeg måske var den allerførste i Danmark, der skrev en rap.

Det var tilbage i 1981 i 1G. De to nævnte early birds udgav deres første plader i hhv. 1988 og 1989. Nikolas Peyk fortæller ovenikøbet, at rap var noget, de ikke var så optaget af i begyndelsen. Det var mere grafitti, breakdance og scratching.

Jeg skrev min rap til et frikvartersband. Teksten gik sådan her: “Here I am, I’m the man, I’m the sun, and you’re my fan. Build a church. Money spend! Bring your best to the sacrament.”

Rørende, ikke?

Kirsten Birgit som klassisk DJ og musikdocent på P2

Den radiofoniske drag-korrespondent Kirsten Birgit gør sig også som klassisk DJ og musikdocent på P2 sammen med Mathias Hammer.

Case Stories – True Crime fra Classic FM

Case Stories fra Classic FM

Musik og True Crime mødes i denne velredigerede podcast serie. Hør om mysterier og stjålne Stradivariusser, Tjakovskijs død eller selvmord og Mozarts død eller drab.

Alle sejl er sat til i Classic FM’s Podcast-serie. Historierne er researchet til bunds. Der er altid et større line-up af professorer og eksperter, der bliver spurgt til råd. Og så er der arbejdet med dramaturgen, så man ved flere af historierne sidder på det yderste af stolene til det sidste.

Samtidig skildres tiden og omstændighederne for begivenhederne grundigt. Det sker f.eks. i afsnittet om den morderiske komponist og rennæssancefyrste Gesualdo. Og motiverne for handlingerne bliver

Afsnit:

  • Tjakovskijs død: Begik Tjaikkovskij selvmord eller blev han endda presset til pga. hans homosexualitet var uacceptabel og ulovlig i Zar-tiden.
  • Mozarts Requiem: Hvem var den maskerede mand, der ringede på hos Mozart og bestilte et requiem. Og blev Mozart forgivet af Salieri eller en anden. Eller blev han ramt af sygdom.
  • Haydn’s forsvundne kranie: Haydn døde, mens Napoleon bankede på ved Wiens mure. Derfor blev han begravet uden pomp og pragt. Da hans velynder, Fyrst Esterhazy 10 år efter ville give Haydn en standsmæssig begravelse, opdagede man, at han kranie var væk. Case Story afslører, hvad der blev af det.

 

David Duke, Slow Burn, Slate podcast

Slow Burn: Den nazistiske stemmesluger i USA

Slow Burn er en podcast fra USA produceret af online magazinet, Slate. I hver sæson graver Slow Burn i dybden over flere afsnit med en stor politisk sag, der har optaget sindende i US

Sæson fire handler om David Duke. Han startede sin karriere som et fremtrædende medlem af Ku Klux Klanen og med uforblommede nazistiske synspunkter. Siden forsøgte han at blive stueren med flere politiske kampagner, der sigtede mod betroede politiske erhverv i Louisiana. Det lykkedes ham med dreven retorik og forståelse for bevægelser i vælgerhavet at vinde flere af disse valg. Han var endda på et tidspunkt tæt på at blive guvernør i Louisiana.

Hvorfor skal man høre om sådan en politisk freak fra USA: fordi historien om David Duke gør det lettere at forstå, at en kryptoracistisk sociopat som Donald Trump kan tilrane sig magten på demokratisk vis i den hvide guds eget land.

Slate er desuden bare velproduceret. Godt narrativ, mange interviews, fremragende rediget.

Slate har en særlig model for deres podcast, hvor man kan lytte til en hel sæson gratis. Med et betalt medlemskab af Slate får man adgang til ekstramateriale. Det sætter sit præg på gratisversionen. Man savner nogle vinkler og springende i fortællingen er nogle gange vel store. Det er dog en mindre detalje for Slow Burn og historien om David Duke er fængslende. Mangler dog stadig nogle afsnit. Ved ikke, om jeg får lyttet det til ende. Har egentlig ikke lyst til at være i stor med en racistisk og nazistisk demagog mere end højst nødvendigt.

Serien er i sin fjerde sæson. Den startede med Watergate Skandalen. Anden sæson handlede om Bill Clintons impeachment. Tredje sæson handlede om Linda Taylor. Jeg aner ikke, hvem hun var. Desto mere grund til at kaste sig over sæson 3. Bill Clinton impeachment-sagen er jeg heller ikke kommet igennem. Der er på det seneste kommet mere fokus på metoo-vinklen i affæren og godt for det. Men ellers fortæller historien mest for mig om bigotteriet i USA. Det kender jeg godt til eksistensen af, så måske derfor er jeg ikke kommet i gang med Bill og Monica.

 

Seniordating

En lille lydfortælling fra 0’erne – ‘Seniordating’

Af Jannie Cathrine Klitgaard

Tilbage i 2007 var netdating nyt. Dengang var seniordating endda chokerende nyt. Jeg har en forkærlighed for kontroversielle, skæve vinkler på tilværelsens hverdagseskapader, så jeg måtte selvfølgelig lave en kortmontage om seniordating. Det fik jeg mulighed for i forbindelse med et undervisningsforløb på P1.

Ellen på Seniordating

Ellen fra Frederiksberg var 76 år, da jeg mødte hende til et interview. På det tidspunkt havde hun været enke i cirka et årti. Hun fortalte, at hun af og til havde savnet en mand, og så var det, hun havde hørt om dating på nettet. Da der så oven i købet dukkede et datingsite, der kaldte sig Seniordating, slog hun til.

Da jeg var forbi med mit optageudstyr, var hun netop kommet ud af et længerevarende kæresteforhold. Samtidig havde hun indledt et forhold til en ny og denne gang gift elsker. De mødtes en gang om ugen, gerne om mandagen. Elskerens kone vidste efter sigende ikke noget om hendes mands affære.

Moden kærlighed

Jeg er ret stolt af programmet, der er en lille reminder om, at livet ikke er slut, før det er slut.

Ellen var en menneskevarm og lattermild kvinde med et stort smil i sin stemme. Samtidig var hun helt ublu omkring sine følelser ved seniordating, både angående moden kærlighed og det erotiske liv, som netdatingen genopvakte.

Jeg producerede ikke udsendelsen for at udstille en stakkels, ældre dames erotiske udskejelser som et underholdningsmoment, men blot for at vise, at kærlighed er en mulig følgesvend i tilværelsen – også selvom alderen har sat sig sine spor på kroppen, og livet nærmer sig sin afslutning. Det er aldrig for sent at opsøge og opleve kærligheden. Det lærte jeg af Ellen, der gladelig stillede op til interviewet om sin søgen efter kærlighed og på nettet.

Programmet lå i adskillige år på dr.dk. Det forsvandt for nogle år siden under en eller anden oprydning i bagkataloget på dr.dk. Jeg har dog fået forespørgsler om et genlyt, så derfor ligger det nu på Soundcloud.

Hør programmet her.

Tilrettelæggelse og teknik: © Jannie Cathrine Klitgaard.

Foto: Shutterstock. Modelfoto.

Lydfortællinger med Danmarks Radio

Jeg begyndte at lave radio i min studietid. Via mit kandidatstudie på Københavns Universitet kom jeg i et længere, luksuriøst forløb med flere garvede radiorotter fra P1´s redaktioner: Dokumentarzonen, Klubværelset og Ultralyd. Vi var kun 8 studerende i dette forløb, der hed ”Lydfortælling”.

Jeg husker, man skulle skrive en ansøgning for at komme i betragtning til det eftertragtede fag. Og man skulle sende en ansøgning og vedlægge et idéoplæg til en radiomontage, man gerne ville lave. Jeg lavede et idéoplæg om at lave en montage om “stilhed”. En dejlig, paradoksal udfordring, syntes jeg selv. Det gjorde radiorotterne heldigvis også, så jeg fik en plads i den lille flok.

Mesterlære på P1

Vi kom i en form for ”mesterlære” hos ”radiomændene”. Det var tilrettelæggeren Stephen Schwartz fra Dokumentarzonen og Ultralyds redaktør, Peter Kristensen. Det var tænkt som et alternativ til et praktikforløb på en redaktion. I teknik blev vi undervist af Erling Kristensen fra Dokumentarzonen og af Tim Hinman, der dengang var producer på Ultralyd, men nu bedst kendes fra podcasten, Third Ear.

Dette forløb blev en særdeles inspirerende  og udviklende del af min studietid, og jeg endte også med at få stor ros for et godt produceret ”svendestykke”.

Asken på Århusbugten

Asken på Århusbugten – kirkegårdsbesøg

Af Jannie Catrine Klitgaard

Denne podcast handler om et kirkegaardsbesøg. Måske vil der komme flere afsnit, så det bliver en serie.

Asken på Århusbugten har en lidt skæv vinkel. I podcasten fortæller en mand om sin afdøde far, der efter eget ønske fik strøet sin aske ud over Århusbugten. Derfor er de femten meter vand mellem Århus Havn og Skødshoved Strand det sidste hvilested for den afdøde far.

Kirkegårdsbesøg - ÅrhusbugtenDet  særlige begravelsessted giver anledning til forskellige overvejelser hos den voksne søn. Faren døde efter et langt sygdomsforløb, der gjorde en meget vred gammel mand ud af ham. En del af farens vrede blev vendt mod folkekirken, så derfor skulle han under alle omstændigheder ikke begraves på en kirkegård.

Det respekterede familien, men sønnen er alligevel ikke rigtig tilfreds med løsningen. Kirkegårde er nemlig for ham udelukkende et positivt sted, selvom sønnen i parentes bemærket er ligeså ateistisk som sin far.

Hør det små 7 minutter lange radioprogram her. Jeg har selv tilrettelagt og klippet programmet.

Tilrettelæggelse og teknik: Jannie Cathrine Klitgaard.

 

Watergateskandalen som podcast

Kender du også Watergateskandalen bedst fra Alan J. Pakulas film “Alle Præsidenters mænd”, så har du nok også undret dig over filmens mærkelige slutning. Den slutter med, at to Washington Post-journalister, spillet af Robert Redford og Dustin Hofmann, får publiceret en afslørende historie om Nixon. Samtidig ser man i et fjernsynet, at Nixon bliver aflægger ed som genvalgt præsident ledsaget af en montage af afslørende avisforsider om Watergateskandalen . Har Nixon sejret eller hvad?

Nej, filmen slutter to år, inden Nixon trækker sig tilbage. Det er et godt dramaturgisk greb at fokusere på et afgrænset forløb fremfor at fortælle historien fra start til slut. Det er den slags, man har bøger til. Ikke mindst de to Post-journalister Carl Bernstein og Bob Woodwards bog fra 1976 med samme titel som filmen.

Er du til podcast, så ligger der nu en gratis podcast fra det amerikanske online magasin og podcastproducent, Slate. Serien har ligget bag en paywall, og det er der stadig en del ekstramateriale, der gør. Men hele forløbet er nu til rådighed i 8 afsnit. Der er mange guldkorn og soundbites fra tiden. Fra høringer, retssager, tv-programmer, nyhedsindslag og meget mere.

Der er interview med journalister, der dækkede sagen, herunder den legendariske journalist Leslie Stahl, der er kendt fra 60 minutes. Der er også klip fra Nixons hemmelige bånd, som han selv optog i Det Hvide Hus, og meget mere.

For en som mig, der ser Alle Præsidenters Mænd en gang eller to året, er dette guld.

Find podcasten der, hvor du finder podcast.

Læs mere om Slates podcast om Watergate Skandalen her.  Du kan også lytte til podcasten på The Slates hjemmeside.

True Crime Podcasts

De bedste ikke-danske true crime podcast

Anbefalinger af True Crime-podcast fra det store udland – USA, Australien, England, Norge. Find den næste audioserie, du kan binge,her.

Vacconation podcast radio24syv

Var din sidste vaccine levende eller død?

Rækkefølgen af vacciner kan være skæbnesvanger. Det har stor betydning, hvilken vaccine man sidst har fået. Høre mere fra eksperterne her.

Poul Pilgaard Johnsen. Photo: Mogens Engelund

Dårlig research i Flaskens Ånd

Poul Pilgaard JohnsenFlaskens Ånd på Radio24syv er et ugentligt møde mellem værten Poul Pilgaard Johnsen og en gæst over en eller flere flasker vin. Nogle gange giver den kostbare snobbevin samtalen vinger, men lidt for ofte er mere sladderblad og dårlig research over programmet end Kierkegaard og In Vino Veritas.

Flaskens Ånd med Richard Juhlin (12/10):

Poul Pilgaard Johnsen lagde ud med en lang enetale, mens han ventede på, at hans svenske gæst, den verdensberømte champagnekender Richard Juhlin, skulle indfinde sig. Svenskeren opstigning til de vinøse tinder tog sin begyndelse, da han i en stor blindtest i selskab med klodens ypperste champagneeksperter gættede 43 af de 50 vine. Ingen anden sommelier gættede mere end syv 7.

Juhlin skulle hos Johnsen blindsmage en engelsk mousserende vin (Nyetimber 2003), som har fået rave reviews, og som i øvrigt også har slået flere prestigemærker fra Champagne i blindtests.

Sur røv: Richard Juhlin var knapt nok ankommet til Johnsens ærke-Frederiksbergkonservative karnap, før han havde proklamerede, at han i øvrigt er holdt op med at deltage i blindsmagninger. Juhlin mente, at han kun kan tabe ved den slags stunts. Alligevel fik Johnsen sneget sin blindtest ind, som den kultiverede vært han er. Juhlin gættede naturligvis forkert. Johnsen havde selvfølgelig også lige glemt at fortælle, at det ikke var champagne, de drak, men mousserende vin.

Flaskens Ånd med Klaus Riskær Pedersen (19/10): 

Vinklen var hurtig klar i Poul Pilgaard Johnsen interview med den prøveløsladte finanssvindler. Johnsen havde gjort sin Infomedia-søgning grundigt. Det skulle handle om Riskær Pedersen som 70’er-ikon. Men straks Sancerre’n var proppet af, og spørgsmålet blev poppet, gav Riskær Pedersen ham tørt på: Det gad han bare ikke snakke om. Han ville hellere snakke om fremtiden og om et nødvendigt skifte fra den rene fri markedskapitalisme til en mere kontrolleret socialøkonomisk kapitalisme. Det er for Riskær Pedersen en naturlig konsekvens af de bitre erfaringer med det finansielle amokløb, der ledte op til finanskrisen. Ret spændende at høre fra den kant. Men ikke for Johnsen.

Johnsen fingerede interesse, men snart banede han vej til sin næste research-frugt fra sladderbladene: Riskær Pedersens forkærlighed for unge piger. Men det gad Riskær Pedersen heller ikke at snakke om.

Sådan fortsatte det hos “den talende rullekravesweater” (hvilket er AK24syv’s René Fredensborgs karakteristik af kollegaen, Poul Pilgaard Johnsen): Riskær Pedersen ledte efter substans og Johnsen ledte efter dameblad.

Radio24syv om Flaskens Ånd:

Vinprogrammet, hvor der tales mere over vin, end om vin

Når man drikker stor vin, kan man blive bragt gennem alle de grundlæggende eksistentielle følelser i tilværelsen. Fra det ypperste og det skønneste, til det mest dystre og dunkle. Man kan komme i nærheden af det usigelige.

Det er dét, programmet “Flaskens ånd” handler om. Det er dét, som progammet tørster efter, sammen med gæster, som har – eller får – et forhold til vin.