Dorthe Chakravaty er historie
Alle Tiders Historie på P1 skal have ny vært.
Dorthe Chakravarty er nået vidt omkring i de 8 år, hun har bestyret programmet. Hendes svanesang den 21. oktober handlede om Johannes Buchholtz’ digterhus i Struer. Typisk Chakravarty. Hun har aldrig redigeret efter nogen kulturkanon.
Hos hendes trives strikkesøstre i Ladby og kemisk krigsførelse side om side med bøssepest i 70erne og dykkere i 17-tallet. Og nej – hun har ikke fået sit navn fra en numerolog. Læs mere