En lille lydfortælling fra 0’erne – ‘Seniordating’
Af Jannie Cathrine Klitgaard
Tilbage i 2007 var netdating nyt. Dengang var seniordating endda chokerende nyt. Jeg har en forkærlighed for kontroversielle, skæve vinkler på tilværelsens hverdagseskapader, så jeg måtte selvfølgelig lave en kortmontage om seniordating. Det fik jeg mulighed for i forbindelse med et undervisningsforløb på P1.
Ellen på Seniordating
Ellen fra Frederiksberg var 76 år, da jeg mødte hende til et interview. På det tidspunkt havde hun været enke i cirka et årti. Hun fortalte, at hun af og til havde savnet en mand, og så var det, hun havde hørt om dating på nettet. Da der så oven i købet dukkede et datingsite, der kaldte sig Seniordating, slog hun til.
Da jeg var forbi med mit optageudstyr, var hun netop kommet ud af et længerevarende kæresteforhold. Samtidig havde hun indledt et forhold til en ny og denne gang gift elsker. De mødtes en gang om ugen, gerne om mandagen. Elskerens kone vidste efter sigende ikke noget om hendes mands affære.
Moden kærlighed
Jeg er ret stolt af programmet, der er en lille reminder om, at livet ikke er slut, før det er slut.
Ellen var en menneskevarm og lattermild kvinde med et stort smil i sin stemme. Samtidig var hun helt ublu omkring sine følelser ved seniordating, både angående moden kærlighed og det erotiske liv, som netdatingen genopvakte.
Jeg producerede ikke udsendelsen for at udstille en stakkels, ældre dames erotiske udskejelser som et underholdningsmoment, men blot for at vise, at kærlighed er en mulig følgesvend i tilværelsen – også selvom alderen har sat sig sine spor på kroppen, og livet nærmer sig sin afslutning. Det er aldrig for sent at opsøge og opleve kærligheden. Det lærte jeg af Ellen, der gladelig stillede op til interviewet om sin søgen efter kærlighed og på nettet.
Programmet lå i adskillige år på dr.dk. Det forsvandt for nogle år siden under en eller anden oprydning i bagkataloget på dr.dk. Jeg har dog fået forespørgsler om et genlyt, så derfor ligger det nu på Soundcloud.
Hør programmet her.
Tilrettelæggelse og teknik: © Jannie Cathrine Klitgaard.
Foto: Shutterstock. Modelfoto.
Lydfortællinger med Danmarks Radio
Jeg begyndte at lave radio i min studietid. Via mit kandidatstudie på Københavns Universitet kom jeg i et længere, luksuriøst forløb med flere garvede radiorotter fra P1´s redaktioner: Dokumentarzonen, Klubværelset og Ultralyd. Vi var kun 8 studerende i dette forløb, der hed ”Lydfortælling”.
Jeg husker, man skulle skrive en ansøgning for at komme i betragtning til det eftertragtede fag. Og man skulle sende en ansøgning og vedlægge et idéoplæg til en radiomontage, man gerne ville lave. Jeg lavede et idéoplæg om at lave en montage om “stilhed”. En dejlig, paradoksal udfordring, syntes jeg selv. Det gjorde radiorotterne heldigvis også, så jeg fik en plads i den lille flok.
Mesterlære på P1
Vi kom i en form for ”mesterlære” hos ”radiomændene”. Det var tilrettelæggeren Stephen Schwartz fra Dokumentarzonen og Ultralyds redaktør, Peter Kristensen. Det var tænkt som et alternativ til et praktikforløb på en redaktion. I teknik blev vi undervist af Erling Kristensen fra Dokumentarzonen og af Tim Hinman, der dengang var producer på Ultralyd, men nu bedst kendes fra podcasten, Third Ear.
Dette forløb blev en særdeles inspirerende og udviklende del af min studietid, og jeg endte også med at få stor ros for et godt produceret ”svendestykke”.
Det særlige begravelsessted giver anledning til forskellige overvejelser hos den voksne søn. Faren døde efter et langt sygdomsforløb, der gjorde en meget vred gammel mand ud af ham. En del af farens vrede blev vendt mod folkekirken, så derfor skulle han under alle omstændigheder ikke begraves på en kirkegård.