Asken på Århusbugten – kirkegårdsbesøg
Af Jannie Catrine Klitgaard
Denne podcast handler om et kirkegaardsbesøg. Måske vil der komme flere afsnit, så det bliver en serie.
Asken på Århusbugten har en lidt skæv vinkel. I podcasten fortæller en mand om sin afdøde far, der efter eget ønske fik strøet sin aske ud over Århusbugten. Derfor er de femten meter vand mellem Århus Havn og Skødshoved Strand det sidste hvilested for den afdøde far.
Det særlige begravelsessted giver anledning til forskellige overvejelser hos den voksne søn. Faren døde efter et langt sygdomsforløb, der gjorde en meget vred gammel mand ud af ham. En del af farens vrede blev vendt mod folkekirken, så derfor skulle han under alle omstændigheder ikke begraves på en kirkegård.
Det respekterede familien, men sønnen er alligevel ikke rigtig tilfreds med løsningen. Kirkegårde er nemlig for ham udelukkende et positivt sted, selvom sønnen i parentes bemærket er ligeså ateistisk som sin far.
Hør det små 7 minutter lange radioprogram her. Jeg har selv tilrettelagt og klippet programmet.
Tilrettelæggelse og teknik: Jannie Cathrine Klitgaard.