David Duke, Slow Burn, Slate podcast

Slow Burn: Den nazistiske stemmesluger i USA

Slow Burn er en podcast fra USA produceret af online magazinet, Slate. I hver sæson graver Slow Burn i dybden over flere afsnit med en stor politisk sag, der har optaget sindende i US

Sæson fire handler om David Duke. Han startede sin karriere som et fremtrædende medlem af Ku Klux Klanen og med uforblommede nazistiske synspunkter. Siden forsøgte han at blive stueren med flere politiske kampagner, der sigtede mod betroede politiske erhverv i Louisiana. Det lykkedes ham med dreven retorik og forståelse for bevægelser i vælgerhavet at vinde flere af disse valg. Han var endda på et tidspunkt tæt på at blive guvernør i Louisiana.

Hvorfor skal man høre om sådan en politisk freak fra USA: fordi historien om David Duke gør det lettere at forstå, at en kryptoracistisk sociopat som Donald Trump kan tilrane sig magten på demokratisk vis i den hvide guds eget land.

Slate er desuden bare velproduceret. Godt narrativ, mange interviews, fremragende rediget.

Slate har en særlig model for deres podcast, hvor man kan lytte til en hel sæson gratis. Med et betalt medlemskab af Slate får man adgang til ekstramateriale. Det sætter sit præg på gratisversionen. Man savner nogle vinkler og springende i fortællingen er nogle gange vel store. Det er dog en mindre detalje for Slow Burn og historien om David Duke er fængslende. Mangler dog stadig nogle afsnit. Ved ikke, om jeg får lyttet det til ende. Har egentlig ikke lyst til at være i stor med en racistisk og nazistisk demagog mere end højst nødvendigt.

Serien er i sin fjerde sæson. Den startede med Watergate Skandalen. Anden sæson handlede om Bill Clintons impeachment. Tredje sæson handlede om Linda Taylor. Jeg aner ikke, hvem hun var. Desto mere grund til at kaste sig over sæson 3. Bill Clinton impeachment-sagen er jeg heller ikke kommet igennem. Der er på det seneste kommet mere fokus på metoo-vinklen i affæren og godt for det. Men ellers fortæller historien mest for mig om bigotteriet i USA. Det kender jeg godt til eksistensen af, så måske derfor er jeg ikke kommet i gang med Bill og Monica.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *