Watergateskandalen som podcast
Kender du også Watergateskandalen bedst fra Alan J. Pakulas film “Alle Præsidenters mænd”, så har du nok også undret dig over filmens mærkelige slutning. Den slutter med, at to Washington Post-journalister, spillet af Robert Redford og Dustin Hofmann, får publiceret en afslørende historie om Nixon. Samtidig ser man i et fjernsynet, at Nixon bliver aflægger ed som genvalgt præsident ledsaget af en montage af afslørende avisforsider om Watergateskandalen . Har Nixon sejret eller hvad?
Nej, filmen slutter to år, inden Nixon trækker sig tilbage. Det er et godt dramaturgisk greb at fokusere på et afgrænset forløb fremfor at fortælle historien fra start til slut. Det er den slags, man har bøger til. Ikke mindst de to Post-journalister Carl Bernstein og Bob Woodwards bog fra 1976 med samme titel som filmen.
Er du til podcast, så ligger der nu en gratis podcast fra det amerikanske online magasin og podcastproducent, Slate. Serien har ligget bag en paywall, og det er der stadig en del ekstramateriale, der gør. Men hele forløbet er nu til rådighed i 8 afsnit. Der er mange guldkorn og soundbites fra tiden. Fra høringer, retssager, tv-programmer, nyhedsindslag og meget mere.
Der er interview med journalister, der dækkede sagen, herunder den legendariske journalist Leslie Stahl, der er kendt fra 60 minutes. Der er også klip fra Nixons hemmelige bånd, som han selv optog i Det Hvide Hus, og meget mere.
For en som mig, der ser Alle Præsidenters Mænd en gang eller to året, er dette guld.
Find podcasten der, hvor du finder podcast.
Læs mere om Slates podcast om Watergate Skandalen her. Du kan også lytte til podcasten på The Slates hjemmeside.